Implantater
Hvad er et implantat?
Implantater er titaniumskruer, som under lokalbedøvelse og strengt sterile forhold sættes ind i kæbeknoglen. Efter en indhelingsperiode fungerer de som en kunstig tandrod, hvor det er muligt, at opbygge forskellige tanderstatninger. Dette kan med fordel gøres i situationer med en enkelt manglende tand, flere manglende tænder eller samtlige manglende tænder.
Når man mangler en enkelt tand:
Ved en enkelt eller enkelte tænder fraværende, som skal erstattes med en broløsning, er fordelen, at nabotænderne , som ellers skulle være slebet til, lades ganske urørte.
Når man mangler flere tænder:
I de tilfælde, hvor enkelte tænder ellers skulle erstattes med en delprotese, får man i stedet for delprotesen fastsiddende tænder, som føles og fungerer som ens egne.
Når man mangler alle tænderne:
Er man helprotesebærer,- man mangler alle sine tænder i en eller begge kæber,- oplever man ofte, at protesen er løstsiddende og dårligt fungerende, f.eks. hvis gummen er svunden meget. Her kan protesen fastgøres til implantaterne via enten et tryklåssystem eller en barre.
Fordelene ved tandimplantater er dette:
Protesen løsner sig ikke uden videre ved spisning, latter eller gaben.
Man har mulighed for i højere grad, at spise en varieret kost,- til gavn for den generelle sundhed.
Protesen kan ofte udformes, så den fylder mindre i munden og ikke fastholder så mange madrester.
Kontakt os og bestil tid til en uforpligtende forundersøgelse vedrørende dit individuelle tandimplantatbehov. Her vurderes, om du og din kæbeknogle er egnet til behandlingen.